De mange årsager
Når vi, som forældre, oplever at vores børn spiser anderledes, end vi ville ønske, kan der være mange årsager til dette.
Det er derfor helt normalt at have svært ved at gennemskue, hvad pokker der foregår.
Hvis vi skal hjælpe vores børn med at få et afslappet og naturligt forhold til mad og måltider, er det meget vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om barnets spisning - og mors/fars interaktion/dynamik omkring barnets måde at spise på.
Det kræver, at der kigges på flere ting som bl.a.:
✓ Ansvarsfordelingen (læs mere om det her).
✓ Sanseintegration (er nogle af dit barns sanser lidt ekstra udfordrede)?
✓ Barnets dagsform (mange børn er fx rigtig trætte, når de kommer hjem fra skole/børnehave/vuggestue og kan have svært ved at overskue aftensmaden).
✓ Om barnet er stresset over at skulle med til bords (dette kan opleves, hvis der har været for meget pres på, at barnets har skulle spise bestemt mad og bestemte mængde raf mad).
✓ For mange forventninger til hvad og hvor meget dit barn spiser (dette kan få mange børn til at miste appetitten og ikke lære at spise efter sin egen selvregulering).
✓ Og meget andet
Netop kan man hurtigt opleve, at det virker uoverskueligt at, hvor man skal sætte ind, hvis man ønsker at hjælpe sit barn med spisningen.
Men der er heldigvis masser, du kan gøre.
Det første, du skal gøre, at at give slip på kontrollen over dit barns mad. At vise dit barn tillid til, at han/hun godt selv kan finde ud af, hvad og hvor meget, der skal spises.
Du kan læse mere her om, hvordan du gør.
Kærligst,
Charlotte