Broccolimos… ja tak eller nej tak?

12

Broccolimos… ja tak eller nej tak?

Ikke alle babyer er enige om dette.

Hvorfor?

Fordi alle babyer, større børn og voksne alle smager, sanser, opfatter og føler maden helt forskelligt.

Årsagerne kan være (utrolig) mange:

  • Måske er følesansen lidt udfordret i munden så din baby reagerer kraftigt på strukturforandringer i maden
  • Broccoli er en (ret) bitter grøntsag. Måske er den bitre smag i broccolimosen særlig bitter for netop din baby (hvilket er helt normalt)
  • Måske er lugten af maden særlig skarp
  • Måske føles maden brandvarm – selv om den faktisk er tilpas tempereret
  • Ja måske, er der en tand på vej, som ikke er til at se endnu (åh de tænder;))

Vi sansebearbejder allesammen omverdenen (inkl maden!) forskelligt. Især når vi er trætte…

Det kan være så utrolig svært for os voksne at forstå, hvad der sker, når vores små guldklumper reagerer kraftigt på den mad, vi serverer. For de kan jo ikke fortælle os det med ord.

Men heldigvis er de virkelig dygtige til at fortælle os det non-verbalt. De bruger deres kropssprog, deres lyde, deres øjenkontakt til at fortælle os, hvad de mener og føler.

Det kan stadig godt være svært at forstå – men det er vigtigt, at vi respekterer deres grænser.

Så næste gang din baby reagerer med et “NEJ TAK, MOR/FAR!” til det, du serverer – så prøv at finde ud af hvorfor. Måske skal din baby bare vænne sig til smagen, måske er din baby træt - og derfor udfordringen lidt for stor?

Bl.a. fordi vi sansebearbejder så utroligt forskelligt – og det skal vi jo have lov til.

Kærligst,
Charlotte


Har du brug for at blive guidet til, hvordan du skaber madglæde for din baby? Jeg guider dig og din baby kærligt på vej i min medlemsskabsklub:Babybite boxen.